Om Tørisblæsning

Om Tørisblæsning Tørisblæsning

Tørisblæsning er en effektiv afrensningsmetode, som anvender tøris (CO² der er presset i fast form) som blæsemiddel.

Tørisblæsning er miljørigtig, effektiv og tidsbesparende i forhold til de mere traditionelle afrensningsmetoder. Tørisblæsning kan derfor med fordel anvendes i stedet for en lang række rensemetoder, der involverer brug af sundhedsskadelige kemikalier og opløsningsmidler.

Tørisblæsning kan erstatter mange af de traditionelle blæsemetoder såsom højtrykspuling, damprensning, sandblæsning og sodablæsning m.m.

Om Tørisblæsning Hvordan virker tørisblæsning?

Det er en revolutionerende blæsemetode, der benytter små kompakte tørispiller som blæsemiddel. Disse tørispiller accelereres i en trykluftstrøm, som det kendes fra traditionelle blæsemetoder. Tørispillerne accelereres op til lydens hastighed, hvorefter de rammer den belægning, som man ønsker at rense. Der blæses med et tryk på 2-15 bar.

Når tørispillerne rammer overfladen, løsnes og sprækker belægningen. Der sker et såkaldt termisk chok. Den kolde tøris får i princippet snavset til at fryse, hvorefter der sker en udvidelse og den efterfølgende eksplosions-effekt løfter belægningen fra overfladen. Tøris-pillerne omdannes til luft i det øjeblik de rammer en overflade, hvilket gør teknologien enormt effektiv og skånsomt for miljøet.

Tørisblæsning er en tør og ikke slibende afrensning, og kan derfor foretages på næsten alle typer overflader uden negativ påvirkning af overfladen. Der er ikke noget restprodukt. Der afsættes ingen fugt. Den behandlet overflade efterlades tør og ren – og klar til brug.

Da tørisblæsning er en tør og ikke-strømførende proces, kan den bruges på områder og emner, hvor andre metoder kommer til kort. Tørisblæsning kan bruges direkte på el-motorer, elektriske kredsløb og tekniske anlæg med elektriske, finmekaniske og hydrauliske komponenter. Metoden er tillige lugtfrit, giftfrit og ikke-brændbart.

Tørisblæsning kan derfor med stor fordel bruges til rengøring af f.eks. industrielle maskiner, plexiglas og højglanspoleret aluminium, uden der sker en mattering af overfladen. Kan udføres direkte hos kunden, og kræver ikke specielle lokaler eller særlig indretning.

De rengjorte overflader kan bruges igen straks efter endt blæsning.

Se nærmere om de andre metoder her.